Siden vi flyttede ind på matriklen har jeg haft lyst til at anlægge et havebassin midt på vores ret store græsplæne. Ikke et kæmpe bassin men dog et, som skulle have en vis udstrækning for både at kunne indeholde en respektabel mængde planter og samtidigt også have et betydeligt frit vandområde.
Imidlertid kan opgaven forekomme ret uoverskuelig hvis man udelukkende støtter sig til råd og vejledning fra faghandlen. Da jeg startede mine overvejelser blev det ret hurtigt tydeligt, at den uerfarne vil stå tilbage med indtrykket af, at et havebassin kun kan lykkes hvis man er parat til at investere mange tusinde kroner i pumper, filtre, slanger etc. og oven i de anskaffelser kommer omkostningen til et elektrikerbesøg for alle disse tekniske vidundere skal jo have strøm.
Det kan sagtens få en del til at droppe projektet - det forekommer ganske enkelt for uoverskueligt og omkostningetungt hvis man egentligt bare vil have et hyggeligt vandhul i haven med en åkande og et par guldfisk.
Det er synd - for man snyder sig selv for en masse gode oplevelser og faktum er, at et havebassin ikke behøver være mere kompliceret end en sø i den nærmeste skov - og den fungerer jo ret fint uden pumper og filtre.
Jeg har stor respekt for de haveejere som giver den fuld gas på teknikområdet og etablerer rislende bække, springvand og som desuden går efter krystalklart vand som ligner noget der lige er kommet ud af hanen. Der kan også være ønsker om hold af specielle typer fisk som stiller krav til vandets beskaffenhed. Men det er bare ikke den slags havebassin jeg vil have. Jeg går efter model skovsø - eller det uformelle havebassin som det hedder i gartnerkredse. Denne type tilstræber at ligne en naturlig skovsø og dens fornemste opgave er at falde naturligt ind i haven og tilføre denne et smukt, stille og beroligende element som samtidigt også er et levende univers med planter og dyr.
De grundlæggede tanker bag ...
Fra starten var min ambition som tidligere nævnt, at bassinet ikke skulle være en teknologisk tour de force. Jeg tænkte tilbage på min barndoms havebassin, anlagt i mine forældres have i 80'erne og som i princippet blot var en mini-sø uden nogen former for hjælpemidler eller regulerende foranstaltninger. Det havde fungeret helt perfekt og i løbet af 12 måneder havde der dannet sig en naturlig økologisk balance som betød masser af flotte, frodige vandplanter, et rigt og afvekslende dyreliv som blandt andet talte vandkalve, frøer, salamandere, guldsmedelarver og senere guldsmede. Og denne frodighed fortsatte også efter introduktionen af 10 guldfisk til bassinet. Det var et afslappende, beroligende, stille og frem for alt smukt indslag i deres temmelig store have.Tilløb ...
Enten er det en gammel ammestuehistorie eller også var jeg bare ikke tålmodig nok men efter en uge hvor vandet fortsatte med at sive ud og ned af siderne besluttede jeg at nok var nok, tømte tønden, beklædte den indvendigt med et stykke bassinfolie jeg omhyggeligt skar til og fastgjorde med stifter lige i vandlinien og fyldte derefter karret på ny - så var det tæt. Over sommeren voksede diverse planter til og gjorde tønden til et frodigt og anderledes indslag mellem terrassens omfangsrige antal krukker med diverse planter.
Vi faldt for fristelsen og anskaffede 4 guldfisk - til nabokattenes store glæde!!! Vi lærte på den hårde måde at fisk skal have tilstrækkelig vanddybde og gemmesteder for at overleve jævnlige besøg fra diverse firbenede eller flyvende forbipasserende - og det er der øjensynligt ikke i en overskåret whiskytønde. Da vi nåede vinteren havde vi én fisk tilbage som vi indfangede og anbragte i et akvarium i bryggerset velvidende at tønden ville kunne bundfryse hvis vinteren blev tilstrækkeligt hård.
Forberedelser ...
Jeg tilhører den del af befolkningen som læser en brugsanvisning FØR en ny dims tages i brug så jeg brugte vinteren og Julen til at læse diverse bøger og hjemmesider om anlæggelse af havebassiner. Jeg opdagede ret hurtigt, at de fleste kommercielt drevede sites om emnet overhovedet ikke beskæftiger sig med bassiner uden pumper etc. - og det er jo egentligt indlysende hvorfor: de lever af at sælge den slags isenkram. Der er heller ikke overvælgende mange danske bøger om emnet men jeg fandt adskillige i England og navnligt én er anbefalelsesværdig: How to garden, Water Gardening af en af englands mest kendte havefolk Alan Titchmarsh (Link til bogen hos Amazon). Bogen er udgivet af BBC Books og er ikke kommercielt drevet og gennemgår derfor de forskellige typer havebassiner uden nogen skjulte dagsordener.Efter at have læst alt hvad jeg kunne opdrive om emnet var jeg nået frem til at vores bassin skulle indeholde 3 niveauer:
Lavt niveau (ca. 20 cm dybt)
Dette område skulle bruges til sumpplanter som har brug for at have rødderne permanent i vand. Udvalget af sumpplanter er i reglen væsentligt større end udvalget af egentlige vandplanter - til gengæld kan en del arter ikke overvintre.
NB: Når man køber vandplanter er det vigtigt at holde øje med den anbefalede dybdeangivelse på potten og den angivne dybde er IKKE dybden fra bunden af bassinet på det pågældende sted til vandoverfladen - det er dybden målt fra jordoverfladen af potten op til vandoverfladen så hvis der på planter er angivet 0-15 cm og potten er 20 cm høj skal dybden på det pågældende sted i bassinet være mellem 20 og 35 cm.
Mellem niveau (ca. 50 cm dybt)
Dette område skulle bruges til Iris, Dunhamre, åkander og andre vandplanter som foretrækker at være helt nedsunket i vand.
Dybt niveau (ca. 110-120 cm dybt)
Her skal vores guldfisk bo om vinteren - dybden er vigtig for at forhindre bundfrysning.
Jeg brugte også oceaner af tid på at udtænke hvordan jeg kunne skjule overgangen mellem land og vand - alt for ofte ser man synlig bassinfolie i denne zone og det er mildest talt ikke synderligt charmerende.
Jeg besluttede, at det nok var en god idé at lave en skitse af bassinet så jeg kunne få en idé om hvor meget bassinfolie og fibertex jeg skulle bruge. Mine skitser kom til at se således ud:
'Klumpen' til højre for bassinet er et Rhododendronbed som skulle danne afslutning i den ene side. Tværsnittet af bassinet så således ud:
Da projektet begyndte, endte jeg med at ændre begge tegninger - blandt andet viser ovennævnte ikke de hylder jeg ville anlægge i forskellig dybde og jeg fandt ud af, at det måske ikke var så smart at smække bassinet helt tæt op af Rhododendronbedet så jeg endte med at lægge det med en smal passage imellem. Men øvelsen var ikke så tosset endda - den hjalp med at visualisere min idé.
Under min research var det blevet klart, at det bedste tidspunkt at anlægge et havebassin ville være det tidligste forår således at vandet ville få tid til at gennemløbe de faser et bassin uden tekniske hjælpemidler skal gennemløbe for at opnå klart vand. Efteråret er også ideelt - så starter det hele op med havens øvrige flora. Men jeg besluttede mig for marts som et passende tidspunkt - under forudsætning af, at vinteren ikke gik amok i minusgrader.
Vinteren 2013-2014 blev mild, så da vi nåede marts gik jeg i gang.
Jeg startede med at optegne omridset af bassinet på græsplænen med noget kraftigt snor og da jeg og min partner var blevet enige om størrelse og placering brugte jeg en mængde mindre sten til at gøre omridset mere vejrbestandigt.
Et af de rigtig gode råd jeg havde taget med mig fra den engelske haveekspert var, at de materialer man anvender gerne må ligne noget der forekommer naturligt i haven i øvrigt - på den måde sikrer man, at det færdige bassin falder naturligt og diskret ind i omgivelserne og ikke stikker ud som en nonne i en sømandsknejpe. Fra starten havde jeg forestillet mig at bassinet skulle kantes af pænt store granitblokke men et hurtigt kig rundt i haven afslørede, at den befinder sig i Hornsherred - ikke de norske fjelde - så granitblokke blev erstattet af marksten hentet fra lokale landmænd ganske gratis. Jeg anslog, at hvis jeg hentede marksten svarende til en god kraftig kant hele vejen rundt ville det sikkert være rigeligt - så 2 trailerture senere så plænen således ud:
Jeg mente nu at tiden var inde til indkøb af diverse materialer og det var her, jeg begik min første, temmelig store, brøler: med udgangspunkt i mine omhyggeligt udførte tegninger, beregnede jeg mig frem til den mængde af bassinfolie og fibertex jeg troede jeg skulle bruge. Butiksassistentens reaktion da jeg uden videre bad om 72 m2 bassinfolie og tilsvarende fibertex skulle have advaret mig om at noget var galt!! De troede jeg var igang med at anlægge en kopi af Arresø i baghaven. I dag vidner en ret stor bunke overskydende bassinfolie og fibertex stablet omhyggeligt op i redskabsskuret om, at jeg havde skudt ret meget over målet. Mit samlede indkøb denne eftermiddag beløb sig til ca. 8.500 kr. og dette temmelig store beløb kunne have været reduceret en del hvis jeg ikke havde været så rundhåndet i mine beregninger. Desuden opdagede jeg senere, at m2-prisen på både folie og fibertex svinger MEGET fra leverandør til leverandør så to rigtigt gode råd er:
- Vent med at købe folie og fibertex indtil hullet til bassinet er gravet helt færdigt og den nødvendige mængde kan opmåles helt præcist
- Undersøg markedet grundigt mht. priser (leverandører af folie og fibertex spænder fra store byggemarkedskæder som Bauhaus over diverse gartnerier, med vand-i-haven afdelinger til specialforretninger for akvarister)
Jeg valgte en EPDM (Ethylene Propylene Diene Monomer) folie af mærket Firestone, som åbenbart er et af de mest anerkendte mærker. Det vigtigste ved valg af gummifolie er tykkelsen - de billigere typer kan være ret tynde og dermed mere udsatte for perforering. Firestone-folien jeg valgte har en tykkelse på ca. 1 mm og en perforationstollerans på 400%. Det sidste er vigtigt for det betyder, at folien kan strække sig op til 400% uden at der går hul.
Efter at have fragtet de mange m2 folie og fibertex hjem i haven var det tid at gå i gang med at grave.
Vores have er på ca. 1000 m2 og med et ret stort fald fra den ene ende til den anden så det var ikke muligt at finde et helt plant område at grave bassinet i. Det betyder, at kanten omkring det færdige bassin varierer i højde. Det er naturligvis et faktum som skal indgå i overvejelserne omkring valg af synlige materialer - mit valg af marksten betyder at der en mindre stensætning i den ene ende. Men grundens forløb og fald er et faktum som det er vigtigt at tage med i de indledende overvejelser omkring design da det endnu ikke er lykkedes nogen at få vand til at anbringe sig med en hældning.
Når man graver et bassin af den størrelse jeg endte med, vil der naturligvis være en masse jord som på en eller anden måde skal fjernes. Vi satsede på, at alt opgravet jord kunne bruges rundt omkring i haven til at fylde huller, løfte bede, forstærke skråninger etc. og det holdt stik. Mens jeg gravede og fyldte den ene trillebør efter den anden, kørte min partner jorden væk og anbragte den rundt omkring i haven. Hvis denne løsning ikke er en mulighed er der to udveje:
- Gør en dyd ud af nødvendigheden og brug den opgravede jord som et forhøjet bed bagved bassinet eller anlæg en stenhave omkring bassinet af jorden
- Kør den på nærmeste genbrugsstation
 |
| (Bemærk de enorme mængder folie og fibertex stablet op ved bænken i baggrunden :-)) |
Så blev den ydre perimeter færdig:
Som nævnt, er der en ret stor hældning på grunden så det var vigtigt at holde øje med waterpasset som jo i sagens natur giver et godt fingerpeg om hvor vandlinien i det færdige bassin vil ligge - på billedet til højre kan man se hvordan de forskellige 'hylder' begynder at tage form og man ser også den guidesnor jeg havde trukket fra den laveste til den højeste del.
Som nævnt er EPDM folien ret modstandsdygtig overfor utilsigtede perforeringer men der er ingen grund til at tage chancer så at tage sig god tid til denne del kan vise sig at være en god investering senere.
Og det er altid godt med små, pelsede assistenter til den del af opgaven :-)
Fibertex'en er ret nem at anbringe - den vejer stort set intet og den største udfordring kan være at holde styr på den hvis det blæser.
Folien derimod er et helvede at få manøvreret på plads (især når man har købt 72 m2!). Man skal jonglere rundt med dette enorme stykke tung gummi og samtidigt undgå at trække/skubbe den underliggende Fibertex ned i hullet. Min partner hjalp med denne del - det kan ikke gøres alene (med mindre man har mere end 2 arme).
OG HUSK!!! AL FÆRDSEL OVENPÅ GUMMIFOLIEN UNDER DENNE FASE FOREGÅR PÅ STRØMPEFØDDER!!!! Én skarp sten trådt op i en støvles sål eller en synlig stift i træskoen, kan lave et hul i folien - perforeringstolerans eller ej - og det opdager man først når alt er på plads inkl. tusindvis af liter vand.
Det er en rigtig god idé at fylde bassinet halvt op før man færdiggør kanter etc. - dels får vandets vægt folien til at lægge sig pænere og dels gør det arbejdet med kanter langt lettere. Navnlig i de temperaturer som normalt er fremherskende i marts!
Nu kan arbejdet med at bygge kanten begynde - og det er egentligt ikke så svært som først antaget. Man skal bare følge den gyldne regel med en hældning på min. 10 grader
Jeg lagde den nederst sten lidt ude på hylden og fyldte så hulrummet bag de ydersted synlige sten op med mindre sten. Og så var jeg meget omhyggelig med at finde sten som passede formmæssigt ind i de andre så de lå så fast som muligt.
Endelig blev det tid til at klippe det meste af den overskydende folie og fibertex bort (mellem de to billeder er der blevet hentet yderligere 2 trailerfulde marksten - der går væsentligt flere til end først antaget):
Nu blev bassinet fyldt helt op - med lidt hjælp fra marts-vejret:
Den endelige afpudsning af overskydende folie og fibertex finder sted:
Og endelig kunne jeg lægge de sidste afsluttende sten på kanten hele vejen rundt som helt skjuler toppen af folie og fibertex:
Så langt så godt ....
Bassinet stod nu klart i nogle uger inden tilplantningen kunne begynde. Dels fordi det var koldt og dels fordi udvalget i planteskoler etc. er meget begrænset så tidligt på året. Men endelig kunne jeg gå i gang:
Og det blev sommer:
Erfaringer ...
Vandet gennemgik de faser som var forventet - varmen, solen og ikke mindst introduktionen af planter med jord i vandmiljøet fik i en periode algerne til at eksplodere og jeg måtte dagligt 'skumme' overfladen for grønne klumper. Snart begyndte de mere aggressive vandplanter som vi havde anbragt i bassinet (vandpest og en del flydeplanter) dog at få overtaget og de optog de næringsstoffer som algerne levede af og over en periode på få dage, forsvandt algerne og vandet blev klart.
I dag - 4 1/2 måned efter etableringen - er vandet helt klart og der er etableret en god balance som blandt andet kommer til udtryk i mange og flotte åkandeblomster og en generel stor frodighed. Hedebølgen og den megen sol har betydet, at stenene og folien nede i bassinet har fået en tilvækst af fine lysegrønne alger men det bidrager rent faktisk blot endnu mere til det naturlige look som jeg er ude efter og vi kan se at fiskene nipper til det med stor fornøjelse.
Vi introducerede 20 guldfisk til miljøet ret tidligt i forløbet og de har ynglet i den helt store stil - faktisk til det niveau hvor vi håber at der snart kommer et par fugle eller katte forbi og foretager lidt justering af bestanden!
En anden ting vi også lærte var at være forsigtige med hvornår man anskaffer nye planter. En del planteskoler har allerede planter til salg i april måned men det er alle planter som er drevet frem i drivhuse og opvarmede bassiner og det kan betyde, at når man udplanter sådanne planter hjemme i haven får de et kuldechok og dør. Den ideelle tid for udplantning er naturligvis når vandtemperaturen i bassinet modsvarer vandtemperaturen på planteskolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar